tegnsprogstolkning konsortium

Tegnsprogstolkning.dk

Vi er et konsortium af ni selvstændige tegnsprogstolke bosat i og omkring København. Alle er eksaminerede tolke og tidligere ansatte ved CFD Tolkebooking. Vi repræsenterer et højt fagligt niveau. Kvalitet, præcision og service er i fokus.

Arbejdet udføres med respekt for individet og retten til at ytre sig. Vi og vores tilknyttede kolleger har mange, mange års erfaring indenfor alle områder.

Vi har tolke der kan dansk, norsk, svensk, engelsk og tysk.

Kompetencer indenfor alle områder

  • Uddannelsestolkning
  • Arbejdsmarkedstolkning
  • Hospitalstolkning
  • Retstolkning for Politi og Domstole
  • Møder hos kommuner
  • Skoler
  • Kommunikatortolkning
  • Tolkning for døvblinde
  • Taktil tolkning
  • Ledsagning
  • Psykiatri og Psykolog
  • Kirketolkning
  • Videotolkning
  • Pressetolkning
  • Konferencetolkning
  • Studieture og tolkninger i udlandet
  • Skrivetolkning (ikke DNTM)

Kontakt

Vi kan alle kontaktes direkte for bookinger.
Vores kontaktinfo ses på vores individuelle billeder ovenover.
Vi kan også kontaktes alle 9 på én gang ved at skrive til 9@tegnsprogstolkning.dk

Priser

Priserne følger bekendtgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kompensation til handicappede i erhverv. Zoneinddeling følger Den Nationale Tolkemyndighed.
Fast timepris for alle zoner: 650 kr.

Zonetillæg

Zonetillæg, dækker den tid vi afsætter til transport til opgaven og påføres første tolketime:

Zone 1275 kr.
Zone 2650 kr.
Zone 31050 kr.
Tillæg for tolkning mellem kl. 17:00 og 07:0086 kr./time
Tillæg for tolkning i weekender og på helligdage161 kr./time
Tillæg for særligt krævende tolkninger*135 kr./time

*Særligt krævende tolkninger er eksempelvis taktiltolkning, retstolkning, kirketolkning, fremmedsprogstolkning og konferencetolkning.

Zoneinddeling (postnumre):

Betingelser

Vi fakturerer for minimum en times tolkning, og derefter pr. påbegyndte halve time.

Såfremt en tolkning aflyses under fem hverdage før, den skulle finde sted, faktureres timeprisen og zonetillægget. Dog opkræver vi ved gensalg kun den del af den aflyste opgave, som det eventuelt ikke har været mulig at gensælge.

Fritvalgsleverandør

Tegnsprogstolkning.dk er godkendt fritvalgsleverandør under “Udbud af tolkeydelser for personer med høretab” af Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 

GDPR

Alle krav til beskyttelse af persondata overholdes ifølge lovgivningen. Læs mere på GDPR.dk

Persondatapolitik hos Tegnsprogstolkning.dk

For at kunne udføre diverse tolkeopgaver har vi brug for at behandle personlige oplysninger, som enten du eller tredjepart (STUK, DNTM eller det offentlige) oplyser ved tolkebestillingen. 

Vi behandler kun personlige oplysninger om dig, som er nødvendige i forhold til at løse tolkeopgaven. 

De personlige oplysninger vi som oftest gør brug af er: 

Videreformidling af oplysninger

I situationer hvor Tegnsprogstolkning.dk samarbejder med andre tolkeleverandører/underleverandører om at løse en tolkeopgave, kan der være brug for at overlevere personlige data til den anden leverandør i forhold til den specifikke opgave. Vi samarbejder kun med leverandører, der også garanterer at overholde GDPR reglerne.

Sikkerhed og opbevaring af personlige data

Vi sørger for, at dine personlige oplysninger bliver behandlet efter de gældende regler i persondatalovgivningen.  Dine personlige data bliver beskyttet blandt andet ved at benytte sikre it-systemer, hvor kun de relevante personer i forhold til opgaven, får adgang til dem.

Dine oplysninger vil blive slettet, når det ikke længere tjener noget formål at opbevare dem i forhold til tolkningen. 

Dine rettigheder 

Du har ret til når som helst at få indsigt i de personlige oplysninger, vi har om dig. Hvis vi har forkerte oplysninger på dig, har du ret til at få dem korrigeret. Derudover har du også ret til at bede om at få dine personlige oplysninger slettet eller at få dem flyttet. 

Når du afgiver dine personlige oplysninger til Tegnsprogstolkning.dk, accepterer du samtidig vores persondatapolitik. 

Alle, som arbejder for Tegnsprogstolkning.dk, er underlagt tavshedspligt. 

I tilfælde af du ønsker at klage, kontakt da Tegnsprogstolkning.dk eller datatilsynet.